Lundehusspejderne (KFUM)

LUNDEHUS KIRKE

KFUM-spejderne mødes i Lundehus Kirke om tirsdagen (familiespejder om lørdagen)

Hos spejderne møder man både fysiske udfordringer, såsom at hugge brænde med en økse, og mere intellektuelle udfordringer, som fx at løse koder. Man bliver også afprøvet socialt ved at skulle løse opgaver i samarbejde med andre, og man øger sin selvstændighed og selvtillid, fx ved at skulle lede andre og tage afgørende beslutninger i fællesskab. Desuden vokser man som spejder åndeligt ved selv at skulle tage stilling og finde sin egen mening.

Udover praktiske færdigheder såsom at tænde et bål, bruge en kniv og gode oplevelser i naturen, får man som spejder forståelse for samarbejde og ledelse, da en af grundpillerne i spejdermetoden er at arbejde i små grupper, som børnene selv står for at lede, med hjælp fra lederne.

Hvor og hvornår:

Familiespejder  (før 1. kl. og forældre)       10:00-12:00 i lige uger.

Ulve (1.-3. klasse)                                      18:00-19:30 i kirkens lokaler, Strødamvej 1

Juniortrop (4. og op)                                 18:00-20:00 på Lyngbyvej 180

Spejder er også for voksne, så hvis du er interesseret så kontakt os, så ser vi, om vi ikke kan bruge hinanden. Du kunne have et specialområde som kan understøtte arbejdet med børnene, du kan være fotograf, journalist, bygningshåndværkere eller blot interesseret i at passe bygninger eller grønne områder.

Alle ledere og andre aktive er frivillige og ulønnede, og bl.a. derfor er der en energi og entusiasme, ved det vi gør, fordi det er glæden ved opgaven og sammenholdet, der driver os – spejder er ikke bare noget man går til, det er noget, man er!

Interesseret?

Så kan du finde flere oplysninger på vores facebook-side www.facebook.com/Lundehusgruppe. Her kan du også se mere om hvad vi laver på møder og ture.

Har du spørgsmål eller er interesseret i at starte hos kan du kontakte os på  kontakt@lundehusspejderne.dk eller Anna (gruppeleder) pr. telefon på 61710053