DROP-IN-DÅB

Fredag d. 23.  kl. 16.30-20.30 i Taksigelseskirken, Jagtvej 165, 2100 København Ø (v. Vibenhus metro)

Vil du gerne døbes, men er aldrig blevet det, så er du velkommen i Taksigelseskirken. Alle kirker i Holmens-Østerbro Provsti er gået sammen, og inviterer i fællesskab til en dåbsdag, hvor man kan blive døbt på stedet uden tilmelding eller forudgående aftale.
Når du møder op, får du en dåbssamtale med en præst, og bagefter bliver du døbt i kirken. Dåben foregår helt som vi plejer, selv om tidspunktet og rammerne er lidt anderledes.


Hvad skal jeg gøre for at blive døbt?

Du skal bare møde op i Taksigelseskirken, Jagtvej 165

fredag  d. 23. oktober kl. 16.30-21.30

Medbring gyldig legitimation med foto, fx kørekort eller pas. Hvis du er under 18 år, skal du have mor eller far med (HUSK: Du skal have fuldmagt fra begge forældre, så hvis kun den ene forælder deltager skal du have fuldmagt med fra den anden). Du kan selv tage et par i familien eller venskabskredsen med som vidner ellers stiller vi vidner til rådighed på stedet. For at være vidne skal man selv være døbt med den kristne dåb, men man behøver ikke være medlem af folkekirken.

Der vil være stemningsfuld musik i kirkerummet, og bagefter byder vi på en forfriskning. Du får også en dåbsgave som kan hjælpe dig med at folde dåbens betydning ud. Det kan være en salmebog, Bibelen eller en genfortælling af Bibelen.


Hvorfor blive døbt?

  • fordi du har gået og tænkt over det, men aldrig er blevet døbt som barn
  • fordi du bliver en del af et stort kristent fællesskab
  • fordi du tror på Gud
  • fordi dåben fejrer at du har del i Gud
  • fordi Gud gerne må være nærværende i dit liv til trøst og opmuntring
  • fordi vi har brug for at Gud tilgiver vores fejl
  • fordi dåbens velsignelse er en gave
  • fordi du skal være fadder til et barn der skal døbes
  • fordi det føles rigtig at blive døbt
  • fordi dåben er en nyskabelse
  • fordi...

 
Vi glæder os til at se jer, og ser frem til en stille og rolig og smuk dag at blive døbt på!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en af kirkernes præster.
På gensyn!

Find e-mail og telefonnummer på Taksigelseskirkens præster her:

Præster ved Taksigelseskirken og Lundehus kirke