
Foredrag med retsgenetiker, Jakob Larsen, som fortæller om en verden, der ellers er lukket for offentligheden.
Jakob Larsen har i mere end tyve år arbejdet med retsgenetiske undersøgelser i kriminalsager. Sagerne spænder fra simple tyverisager til voldtægter, drab og komplekse identifikationssager. Han underviser jævnligt andre retsmedicinere, politi, anklagere, forsvarere og dommere, og han har været sagsansvarlig i mere end 30.000 sager og har i den forbindelse fungeret som sagkyndigt vidne i danske retssale i flere hundrede tilfælde. Jakob vil i onsdagsklubben fortælle om, hvordan forskellige biologiske spor sikret fra gerningssteder, forurettede og mistænkte kan analyseres, og hvordan DNA-undersøgelser kan belyse afgørende aspekter i straffesager.
Det er gratis at deltage. Med sognepræst Lars Petersen