Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert med Christina von Bülow og Pelle von Bülow

Dato
Søndag d. 5. februar 2023, kl. 15:00
Sted
Lundehus Kirke, Strødamvej 1, 2100 København Ø
Medvirkende
Christina von Bülow og Pelle von Bülow
Pris
gratis

LUNDEHUS KIRKE

Vinterjazz med Christina og Pelle von Bülow

Med denne duo kan du opleve mor og søn i unikt og smukt sammenspil.

Hver især er de fremragende musikere. Sammen leverer de et sjældent nærvær i deres til tider næsten telepatiske spil.

Med et kunstnerisk højt niveau og evigt fokus på at fange nuet og intensiteten i rummet griber Pelle og Christina publikum om hjertet med deres formidling af jazzens sangskat – også kendt som ‘The Great American Songbook’, blandet med melodier fra store brasilianske komponister som Tom Jobim og Ary Barroso.

Christina von Bülow er en internationalt anerkendt saxofonist, der igennem snart 30 års karriere har glædet jazzlyttere med sit lyriske og hjertevarme spil.

Begejstringen for jazzen har Pelle von Bülow taget til sig, og han har igennem de senere år sat sit eget umiskendelige præg på den danske jazzscene, som en såvel fremragende solist som stærk akkompagnatør.

Pelle modtog i 2020 den fine anerkendelse at være første modtager af Tivolis Jazzpris.

Christina har modtaget adskillige priser, herunder Ben Webster Prisen, JASA Prisen og Palæ Prisen. Hun har fire gange været nomineret til årets jazzudgivelse ved Danish Music Awards – senest med albummet ‘On the Brink of Lovely Song’ (2018), hvor også Pelle er præsenteret på 4 tracks.

I november 2020 optrådte Pelle og Christina sammen til Danish Music Awards med nummeret ‘Still Love You So’.

 

Christina von Bülow - saxofon

Pelle von Bülow – guitar